Typiske træk ved arabiske instrumenter

Musiktraditionerne i den arabiske verden bruger mange forskellige instrumenter, hver med sin egen konstruktion og klang. Arabiske instrumenter er blevet udviklet gennem lange historiske forløb og gensidig påvirkning mellem kulturer i Mellemøsten, Nordafrika, Middelhavsområdet og videre ud.

Den arabiske verden omfatter mange lande og lokale traditioner, så der findes ikke én enkelt standardbesætning eller lyd. Her ser vi på nogle almindelige instrumenter og på begreber, der går igen i klassisk arabisk musik.

Om arabiske instrumenter

Vores viden om musik på Den Arabiske Halvø før islam bygger på begrænsede skriftlige og arkæologiske kilder. Poesi, sang og instrumentalt akkompagnement spillede en vigtig rolle, men praksis varierede mellem steder og perioder. Fra den tidlige islamiske periode blev musikalsk teori behandlet af lærde, som arbejdede med både græske kilder og lokale traditioner. Al-Kindi skrev flere afhandlinger om musik i det 9. århundrede, og senere lærde udbyggede beskrivelser af toner, intervaller, rytmer og instrumenter.

Hvilke arabiske instrumenter er blandt de vigtigste?

Arabisk oud

Oud er et af de bedst kendte instrumenter i arabiske musiktraditioner. Det er en båndløs, pæreformet lut med parvise strenge, som normalt spilles med et plekter kaldet risha. Konstruktion, stemning og klang varierer mellem blandt andet irakiske, syriske og egyptiske traditioner.

Bendir

Bendir er en stor rammetromme med dybe historiske rødder i Nordafrika og andre dele af regionen. Nogle modeller har snore eller strenge på indersiden af skindet, som tilfører en summende resonans. Instrumentet spilles med hænderne og kan levere både bas-, kant- og dæmpede slag.

Daf

Daf er en familie af store rammetrommer, som især forbindes med Iran, Kurdistan og naboregioner. Mange modeller har ringe eller kæder på indersiden af rammen. Beslægtede rammetrommer findes i flere arabiske, tyrkiske, persiske og centralasiatiske musiktraditioner.

Qanun

Qanun er en trapezformet citer med mange strenge, som spilles med små plekter på fingrene. Små mandaler ved strengene gør det muligt at ændre tonehøjden under spillet og tilpasse instrumentet til forskellige maqam-forløb. Qanun bruges i blandt andet arabisk, tyrkisk, græsk og armensk musik.

Fælles træk ved arabiske instrumenter

Et traditionelt mindre arabisk kunstmusikensemble kaldes ofte takht. En typisk besætning kan omfatte oud, qanun, ney, violin og et rytmeinstrument som riq, men sammensætningen varierer. Andre slaginstrumenter, herunder tabla eller darbuka og daf, kan også indgå.

Maqam og iqa' er to centrale begreber. Maqam organiserer melodiske toner, karakteristiske fraser og bevægelsesmønstre, mens iqa'at er tilbagevendende rytmiske cyklusser. En taqsim er en instrumental improvisation, der udforsker et maqam; den kan optræde forskellige steder i en koncert og er ikke en obligatorisk indledning til ethvert program. Begreberne har udviklet sig over tid og bruges forskelligt mellem regioner, genrer og musikere.

Hos Sala Muzik ønsker vi at dele viden om instrumenter fra den arabiske verden og Mellemøsten. Følg os for flere artikler om deres historie, opbygning og musikalske brug.