Sådan stemmer du en persisk tar

Tar er et iransk langhalset, taljet strengeinstrument med beslægtede traditioner i blandt andet Iran, Aserbajdsjan, Armenien, Georgien og Kaukasus. Betegnelsen bruges om forskellige regionale instrumenter, som ikke nødvendigvis har samme konstruktion eller stemning. Den persiske tar knipses med et plekter og har flytbare bånd bundet omkring halsen.

Den persiske tar fik sin moderne form i Iran omkring det 18. århundrede og har en vigtig rolle i persisk klassisk musik. Historiske detaljer og regionale udviklingslinjer beskrives forskelligt i kilderne, så instrumentet bør ikke forveksles med alle andre tar-varianter.

Kroppen har en karakteristisk dobbelt skål, ofte udskåret i morbærtræ, med en tynd membran over forsiden. Den mindre del kaldes ofte naqareh, og den større shekam. Hals, krop, gribebræt og stemmekasse varierer efter bygger; en halslængde omkring 45–50 cm forekommer, men er ikke en universel standard.

Du vil måske også kunne lide: Alt om persisk tar

En moderne persisk tar har almindeligvis seks metalstrenge fordelt på tre kor. De to lyse stålstrenge kaldes ofte de hvide strenge og stemmes sammen. Det næste kor kaldes de gule strenge og fremstilles ofte af bronze eller fosforbronze. Det sidste kor omfatter en drone- og en basstreng, som kan stemmes i forskellige intervaller afhængigt af dastgah, repertoire og skole. Brug kun strengtykkelser, der passer til instrumentets mensur og konstruktion.

Taren kan stemmes på flere måder. Valget hænger sammen med dastgah, sangerens register og ensemblet. Instrumentet har typisk flytbare bånd og spilles med et lille plekter; konkrete materialer, mål, båndantal og register varierer mellem instrumenter.

Sådan stemmer du en persisk tar

En ofte beskrevet grundreference er C for det hvide kor og G for det gule kor, mens drone- og basstrengene tilpasses den valgte musikalske sammenhæng. Kilder kan gengive strengrækkefølge og oktaver forskelligt. Bekræft derfor altid den præcise rækkefølge, oktav og strengetykkelse hos instrumentbyggeren eller din lærer, før du øger spændingen.

1. Placér instrumentet sikkert, og kontrollér at strengene løber frit over stol og sadel.
2. Brug en kromatisk tuner eller sikre referencetoner. Stem ét kor ad gangen med små bevægelser.
3. Bring de to strenge i et unisont kor til samme tone uden at overskride den anbefalede spænding.
4. Stem bas og drone efter den dastgah eller undervisningsmetode, du følger.
5. Stop, hvis en stemmeskrue binder, membranen ændrer sig synligt, eller den korrekte oktav er usikker.

Du vil måske også kunne lide: Alt om persisk setar

Videoen nedenfor viser en fremgangsmåde til stemning. Brug den som supplement til oplysningerne for netop dit instrument.