Hvad er en elektrisk saz, og hvordan spiller man på den?

Saz er en bred betegnelse for strengeinstrumenter, men bruges ofte om bağlama-familien. Bağlama har en central plads i tyrkisk folkemusik. Elektriske og elektroakustiske udgaver blev mere synlige i tyrkisk populærmusik fra 1960'erne, blandt andet gennem musikere som Orhan Gencebay og Erkin Koray.

På en elektrisk saz registrerer en pickup strengenes vibrationer og sender signalet til en forstærker. Instrumentets klang kan derefter formes med forstærker, equalizer og eventuelle effekter. Den akustiske konstruktion, pickuptypen og signalvejen varierer fra model til model.

At lære elektrisk saz kræver samme grundlæggende arbejde med stemning, rytme, plekterteknik og venstrehånd som en akustisk bağlama. Hvor hurtigt man lærer, afhænger af øvning, undervisning og musikalsk erfaring.

Hvad er en elektrisk saz?

En elektrisk saz bevarer normalt bağlamaens lange hals, bundne bånd og strengkor, men kroppen kan være akustisk, kamret eller massiv. Traditionelle og moderne modeller bygges i mange træsorter, og materialet alene afgør ikke kvaliteten. Der findes både kort- og langhalsede instrumenter, men antal bånd, mensur og kropsmål er ikke ens på alle modeller.

Bağlamaens strenge er grupperet i tre kor. Den konkrete stemning afhænger af halslængde, strengesæt, repertoire og regional tradition. Stem derfor ikke efter en løs liste over tonenavne uden først at kontrollere model, toneorden og oktav hos en lærer, bygger eller pålidelig stemmevejledning.

Elektriske modeller kan have magnetisk pickup, piezoelement eller en kombination. Nogle har indbygget forforstærker og tonekontrol, mens andre sender et passivt signal direkte til forstærkeren. Betegnelser og betjening varierer, så producentens diagram er den sikreste kilde til den konkrete elektronik.

Du vil måske også synes om: Fem indflydelsesrige bağlama- og sazkunstnere

Hvad er forskellen på akustisk og elektrisk saz?

Den vigtigste forskel er måden, lyden opfanges og forstærkes på. En akustisk bağlama skaber sin hørbare lyd gennem klangbund og krop. En elektrisk eller elektroakustisk model omsætter vibrationerne til et elektrisk signal, som kan forstærkes og bearbejdes. Begge instrumenttyper kan frembringe mange klangfarver gennem teknik, plekter, strenge og anslag.

Equalizer og effekter kan ændre bas, mellemtone, diskant, dynamik og rumfornemmelse, men mulighederne afhænger af den konkrete pickup, forforstærker, effektkæde og forstærker. Start med lav lydstyrke, tilslut udstyret efter producentens anvisninger, og øg niveauet gradvist for at undgå kraftige lydstød og feedback.

Hvordan spiller man på elektrisk saz?

Begynd med en stabil grundstilling og en stemning, der passer til instrumentet og undervisningsmaterialet. En lærer kan hjælpe med at vælge mellem kort og lang hals, placere de bundne bånd korrekt og opbygge sikre vaner for plekter og venstrehånd.

Lær først de åbne strenge, strengkorene og nogle få enkle rytme- og melodimønstre. Øv langsomt med ren tone, og brug eventuelt metronom og tuner. På elektrisk saz er det nyttigt først at øve med en neutral, ren forstærkerlyd; tilføj equalizer og effekter, når anslag og intonation er stabile.

Hold instrumentet, så skuldre og håndled er afslappede, og så venstrehånden ikke skal bære hele vægten. Den præcise vinkel afhænger af kropsform, rem, siddende eller stående stilling og spillerens anatomi. Stop og justér stillingen, hvis du oplever smerte, følelsesløshed eller vedvarende spænding.

Ved valg af udstyr bør pickup, kabel, forstærker og eventuelle effekter passe til instrumentets signal. Få hjælp fra en lærer eller tekniker, hvis der opstår kraftig brum, feedback eller ustabilt signal.

Du vil måske også synes om: Forskellen mellem bağlama og bouzouki