QANUNENS HISTORIE

Qanun har en central plads i mange ensembler i Tyrkiet, den arabiske verden og omkringliggende regioner. Det er en trapezformet citer med en klar, nuanceret klang. Oldtidens Egypten, Mesopotamien og andre kulturer kendte forskellige harper og citere, som viser en lang historie for knipsede strengeinstrumenter. De bør dog ikke automatisk betragtes som direkte forfædre til den moderne qanun.

Al-Farabi forbindes i senere fortællinger med qanunens udvikling, men der er ikke sikkert belæg for, at én person opfandt instrumentet. Qanunen udviklede sig gennem flere århundreder og deler konstruktionsprincipper med andre citere og hakkebrætter, blandt andet santoor. Den kan også sammenlignes med europæiske klaviaturcitære som cembalo, men instrumenterne har forskellige spillemåder og historiske forløb.

Qanun spilles ved at knipse strengene med fingrene eller med fleksible plektere, som sidder i ringe på pegefingrene. Instrumentet ligger vandret på musikerens knæ eller på et bord eller stativ. Qanuner fra forskellige byggeskoler varierer i mål, strengetal, mandalsystem og register, selv om den grundlæggende trapezformede trækasse er fælles for mange modeller.

ALT OM TYRKISK QANUN

Qanun omtales i historiske fortællinger og har været brugt i forskellige hof-, by- og kunstmusikmiljøer. I den osmanniske verden blev instrumentet spillet af både kvinder og mænd, og dets rolle ændrede sig over tid mellem private sammenkomster, undervisning og professionelle ensembler.

Tyrkisk qanun er en citer, der spilles vandret på skødet eller et stativ, ikke en harpe i snæver organologisk forstand. Mange modeller har et register på omkring tre til tre en halv oktav. De karakteristiske mandaler er små vippearme, som ændrer strengenes effektive længde og dermed tonehøjden i kontrollerede trin. Antal mandaler og inddeling varierer efter model og ønsket intonationssystem.

Tyrkisk qanun er et vigtigt instrument i klassisk tyrkisk musik og bruges ofte som tonal reference under stemning og sammenspil. Det betyder ikke, at instrumentet aldrig går ud af stemning: mange strenge, temperatur og luftfugtighed gør regelmæssig kontrol nødvendig.

Qanunens synlighed i osmannisk-tyrkisk musik varierede gennem århundrederne. I det 19. og tidlige 20. århundrede bidrog musikere som Kanuni Hacı Arif Bey til instrumentets repertoire og udbredelse. Historien er mere sammensat end et enkelt ophør i det 17. århundrede og en senere genopfindelse.

DEN TYRKISKE QANUNS OPBYGNING

En tyrkisk qanun har ofte 24, 25 eller 26 strengekor med to eller tre strenge i hvert kor og samlet omtrent 72-78 strenge; andre opsætninger findes. Strengenes diameter bliver normalt større mod det dybe register, men de konkrete mål afhænger af materiale, mensur, ønsket spænding og instrumentmager. En fast liste over diametre passer derfor ikke til alle qanuner. Historisk blev strenge blandt andet fremstillet af forarbejdet tarm.

I dag bruges ofte nylon eller andre syntetiske materialer, fordi de er mere ensartede og holdbare, men valg af streng påvirker spænding, anslag og klang. Qanun har både en traditionel rolle som ledsageinstrument og et omfattende solorepertoire. Moderne musikere udnytter mandaler, tremolo, arpeggioer og forskellige anslag til at skabe et bredt udtryk.

Klangkassen kan se enkel ud udefra, men en velfungerende qanun kræver præcist arbejde med træets stabilitet, afstivning, broer, membraner, stemmeskruer og mandaler. Konstruktionen bør derfor udføres eller vurderes af en instrumentmager med erfaring i qanun.

Hvor kan man købe en?

Hvis du vil lære at spille dette instrument, kan du begynde med at se modellerne i vores butik. Sammenlign register, strengetal, mandalsystem, materialer, mål, vægt og lydprøver på den konkrete produktside. Håndbyggede modeller kan variere, så vælg efter dit niveau, repertoire og din lærers anbefaling frem for én generel kvalitetsbetegnelse.