Alt om tyrkisk musik

Tyrkisk musik, klassisk tyrkisk musik og osmannisk musik er beslægtede betegnelser, men de dækker ikke nødvendigvis præcis det samme. Tilsammen fortæller traditionerne om århundreders musikalske udtryk, fra åndelige og ceremonielle former til folkelige og moderne genrer. Musikken er en vigtig del af Tyrkiets kulturarv.

 Tyrkisk musik rummer en stor variation af melodier, rytmer og instrumenter. Traditionerne er blevet formet gennem møder mellem Anatolien, Centralasien, Mesopotamien, Balkan, Middelhavsområdet og Mellemøsten. Denne udveksling har bidraget til et mangfoldigt musikliv med både lokale særpræg og fælles regionale træk.

 Hvad er tyrkisk musik?

Tyrkisk musik omfatter flere kunstmusikalske, folkelige, religiøse og populære traditioner. Nogle musikformer kan spores til Centralasien, mens andre blev udviklet i Anatolien under blandt andet seldsjukkisk og osmannisk indflydelse. Makam-systemet, der organiserer melodiske forløb og toneintervaller, spiller en central rolle i klassisk tyrkisk musik. Traditionen er samtidig blevet påvirket af de mange kulturer i det geografiske område og er rig på både instrumenter, repertoire og udtryksformer.

 Du vil måske også synes om: Alt om etnisk musik

Tre kunstnere fra tyrkiske musiktraditioner

Aşık Veysel

Aşık Veysel var en af de mest betydningsfulde folkedigtere og musikere i det 20. århundredes Tyrkiet. Som en fremtrædende repræsentant for den anatolske aşık-tradition skrev og fremførte han sine tekster med bağlama. Han underviste også i en periode ved de tyrkiske landsbyinstitutter.

Erkan Oğur

Erkan Oğur er en indflydelsesrig tyrkisk musiker, komponist og multiinstrumentalist. Han er især kendt for sit arbejde med den båndløse guitar, som gør det muligt at spille de fine toneintervaller, der bruges i mange østlige musiktraditioner. Hans indspilninger forbinder blandt andet anatolsk folkemusik, improvisation og moderne udtryk.

Mercan Dede

Mercan Dede er en tyrkisk neyspiller, komponist, producer og DJ. Han er kendt for at forene elementer fra sufimusik og traditionelle instrumenter med elektronisk musik. Denne kombination har givet hans værker et karakteristisk udtryk og et internationalt publikum.

Du vil måske også synes om: Alt om folkemusik

Instrumenter i tyrkisk musik

Ney

Ney er en endeblæst fløjte af rør med en lang historie i regionen. Instrumentets luftige klang har fået en særlig betydning i klassisk tyrkisk musik og er blevet et symbol på mevlevi- og andre sufimusiktraditioner.

Qanun

Qanun er en trapezformet citer, der spilles med plekter på fingrene. De mange strenge og små mandaler gør det muligt at tilpasse tonehøjden til forskellige makam-forløb. Instrumentets præcise oprindelse er omdiskuteret; det forbindes ofte med en lang udvikling i Mellemøsten og det østlige Middelhav snarere end med én enkelt opfinder.

Klassisk kemençe

Klassisk kemençe er et lille strygeinstrument, som bruges i klassisk tyrkisk musik. Strengene forkortes ved, at neglenes sider berører dem, i stedet for at de trykkes ned mod et gribebræt. Denne teknik er et af instrumentets mest karakteristiske træk.

Cümbüş

Cümbüş er et tyrkisk strengeinstrument med metalresonator og som regel en båndløs hals. Konstruktionen giver en klar og kraftig klang. Instrumentet spilles normalt med plekter og findes i flere varianter.

Du vil måske også synes om: Sådan får du lyd i en ney