Alt om slagtøjsfamilien

Slagtøj er blandt menneskets ældste måder at organisere lyd og rytme på. Klap, tramp, rasler og slag på træ, sten eller skind kan have været brugt længe før de instrumenter, som er bevaret arkæologisk. Musik kan påvirke oplevelse og stemning, men virkningen varierer fra person til person og erstatter ikke behandling ved psykiske eller fysiske problemer.

Slagtøjsinstrumenter findes i næsten alle musiktraditioner. Beslægtede former kan have forskellige navne, materialer og spilleteknikker fra region til region. I et orkester kan slagtøj markere puls og rytme, skabe klangfarve, spille melodier eller fremhæve dramatiske overgange. Instrumentfamilien spænder derfor fra små rasler til pauker, marimba og store trommer.

Hvad er slagtøj?

Et slagtøjsinstrument frembringer lyd, når en membran eller selve instrumentkroppen sættes i vibration ved slag, rystning, skrabning eller anden direkte bevægelse. Instrumenterne kan spilles med hænder, køller, stikker eller mekanismer. De er ikke automatisk lettere end andre instrumenter: et enkelt grundslag kan være tilgængeligt, mens præcis timing, klangkontrol, koordination og ensemblearbejde kræver lang træning.

Slagtøj kan klassificeres på flere måder. Membranofoner, som darbuka og pauker, bruger en spændt membran. Idiofoner, som klokker, bækkener og mange tongue drums, bruger vibrationer i selve materialet. Man kan også skelne mellem instrumenter med bestemt tonehøjde, eksempelvis pauker og marimba, og instrumenter med mere ubestemt tonehøjde, eksempelvis mange trommer og bækkener. Grænserne er ikke altid skarpe.

Hvilke slagtøjsinstrumenter findes der?

Der findes tusindvis af slagtøjsinstrumenter. Her er fire eksempler med forskellige lydprincipper:

Darbuka

Darbuka er en bægerformet tromme med én membran. Kroppen kan være af metal, keramik eller andre materialer, og membranen kan være natur- eller syntetisk skind. På mange moderne metaltrommer justeres spændingen med skruer; traditionelle keramiske modeller kan have limet skind og en anden vedligeholdelse. Darbukaen kan skabe flere tydelige grundlyde og ornamenter, herunder en dyb centerlyd og skarpe kantlyde. Den bruges både som solo- og ensembleinstrument i mange tyrkiske, arabiske, Balkan- og verdensmusikmiljøer.

Tongue drum

En metal-tongue drum er en hul idiofon med udskårne eller formede »tunger«, som vibrerer, når de slås an med fingre eller køller. Moderne modeller blev påvirket af blandt andet slit drums og handpan-lignende instrumenter. Betegnelser som steel tongue drum og tank drum bruges undertiden, men en færdig musikinstrumentmodel bør købes fra en ansvarlig producent. Forsøg aldrig at skære eller svejse en brugt gas- eller trykbeholder; rester kan medføre brand, eksplosion eller giftig eksponering.

Tongue drums kan være stemt til en bestemt skala, så tonerne passer sammen inden for et begrænset udvalg. De bruges til improvisation, undervisning og afslappende musik. Nogle mennesker anvender dem i meditation eller velværepraksis, men påstande om »lydterapi« bør ikke forstås som dokumenteret medicinsk behandling.

 Tef

Tef er en tyrkisk betegnelse for en lille rammetromme eller tamburin, ofte med bækkener i rammen. Instrumentet spilles med fingre og håndflade på membran og kant. Konstruktion og navn varierer; tef, def, daf, riq og vestlig tamburin er beslægtede, men ikke nødvendigvis identiske instrumenter.

 Santur

Santur, også skrevet santoor eller santour, er et hakkebræt: et strengeinstrument, hvor musikeren slår strengene an med lette køller. Det kan derfor klassificeres både som kordofon efter lydkilden og som et instrument med anslagsteknik. Regionale former findes blandt andet i Iran, Irak, Indien og andre dele af Asien. Træsorter, antal strenge, stemning, broer og køller varierer efter tradition; gran, valnød og flere andre egnede sorter kan indgå i konstruktionen.

Sala Muzik deler guider om slagtøj og andre traditionelle instrumenter. Sammenlign altid den konkrete models størrelse, materiale, stemning, vedligeholdelse og aktuelle specifikationer, før du vælger et instrument.