5 kendte instrumenter fra Mellemøsten

Musik er en uundværlig del af menneskets historie. Den kan give energi, skabe fællesskab og give ro. Længe før nutidens avancerede instrumentbygning brugte mennesker de materialer, de havde omkring sig, til at skabe lyd: nogle instrumenter blev slået an, andre blev plukket eller spillet ved at blæse gennem et rør.

Mellemøsten har en usædvanligt rig og mangfoldig instrumenttradition. Regionen rummer mange kulturer og musiksystemer, og instrumenterne har udviklet sig gennem århundreder i tæt udveksling mellem blandt andet arabiske, tyrkiske, persiske, armenske og græske traditioner.

Mange af instrumenterne bruges på tværs af lande, men får forskellig stemning, bygning eller spilleteknik fra region til region. For musikere, der ønsker andre klange end dem, der dominerer vestlig populærmusik, åbner de mellemøstlige instrumenter en verden af maqam, makam, mikrotoner, rytmiske mønstre og særlige klangfarver. Her er fem af de mest kendte:

Oud

Oud med pæreformet krop og kort hals

Ouden er en båndløs lut med pæreformet resonanskasse og kort hals. En moderne oud har ofte elleve strenge fordelt på fem dobbelte kor og én enkelt basstreng. Strengene er typisk af nylon, PVF og omspundet metal. Stemmeskruerne sidder i den karakteristiske bagudbøjede skruekasse.

Instrumentet spilles med en risha, et langt plekter, som tidligere kunne fremstilles af en fjer, men i dag oftest er af plast eller andet fleksibelt materiale. Lydhullerne og den tynde klangbund af gran er centrale for klangen. En tør, let og korrekt afstivet klangbund reagerer hurtigt på strengene og giver den varme, fyldige lyd, som forbindes med ouden.

 

Qanun

Mellemøstlig qanun med strenge over en trapezformet krop

Qanun, også stavet kanun, er en trapezformet citer, som spilles med fingerplektre. Instrumentet har normalt omkring 24–27 strengekor med tre strenge i hvert kor. De mange strenge giver en rig og brillant klang.

På tyrkiske og mange arabiske qanuner gør små metalløftere, kaldet mandaler, det muligt at ændre tonehøjden præcist under spillet. Strengene løber over stole og en del af instrumentets lydbræt, som ofte hviler over hud. De stemmes med stemmeskruer langs den skrå side. Qanunens forløbere kan spores til gamle citertyper i Egypten og Mesopotamien, og instrumentet har siden fået en central rolle i både tyrkiske og arabiske ensembler.

Ney

Ney-rørfløjte fra mellemøstlig musik

Neyen er en endeblæst rørfløjte. Den har normalt seks fingerhuller på forsiden og ét tommelfingerhul på bagsiden. Musikeren former tonen ved at blæse mod rørets kant og kombinerer fingerstillinger med åndedræt, embouchure og vinkling.

Neyer findes i flere størrelser og stemninger. De bygges traditionelt af modent, knudret rør, og hullerne brændes eller bores med stor præcision. Kortere instrumenter klinger lysere, mens længere neyer har en dybere stemme. Det kræver øvelse at skabe en stabil tone, men instrumentet kan udtrykke meget fine nuancer. En ney-spiller kaldes ofte neyzen.

 

Dayereh

Persisk dayereh-rammetromme med ringe i rammen

Dayereh, også stavet dayere eller doyra, er en rammetromme med en vigtig plads i persisk, aserbajdsjansk og andre regionale musiktraditioner. Den bruges både i klassisk musik, folkemusik, dans og festmusik. Inde i den runde ramme sidder ofte metalringe eller små bækkener, som giver en lys raslende klang oven på trommeslagene.

Trommeskindet kan traditionelt være af gedeskind, mens moderne modeller også bruger syntetisk skind. Musikeren holder rammen i hænderne og kombinerer slag, fingerrulninger, rystelser og dæmpning. Aserbajdsjanske varianter kan have en lidt dybere klang og deres egne lokale teknikker.

 

Bouzouki

Græsk bouzouki med lang hals, rund ryg og metalstrenge

Bouzoukien er en langhalset græsk lut med rund ryg og metalstrenge. Formen minder på nogle punkter om mandolinens, men instrumentet har en længere hals og sin egen tydelige, gennemtrængende klang. Musikeren trykker strengene mod båndene med venstre hånd og plukker dem med et plekter i højre hånd.

Bouzouki er tæt forbundet med rebetiko og nyere græsk folke- og populærmusik. Klangbunden er ofte udsmykket med perlemorsindlæg og dekorative mønstre. Instrumentet har også fået en plads i irsk folkemusik, hvor konstruktion og stemning normalt adskiller sig fra den græske model.

De tre mest kendte typer er trichordo med tre dobbelte strengekor, tetrachordo med fire dobbelte strengekor og irsk bouzouki med fire kor og en fladere ryg.

Hos Sala Muzik ønsker vi at give dig den bedst mulige service. Følg os for at lære mere om instrumenter fra Mellemøsten, se vores udvalg og finde det instrument, der passer til din musik.

 


2 kommentarer


  • Sala Muzik

    Hello Judi,

    It sounds like the instrument you saw is a Hurdy-Gurdy, a unique and rare instrument that is often associated with European music but can also be found in Middle Eastern music. The Hurdy-Gurdy is played using a series of buttons and a rotating wheel that produces sound by rubbing against the strings, much like how you described.

    Here are some key features of the Hurdy-Gurdy:

    A body similar to an Oud
    A short neck
    Strings played by turning a wheel
    Buttons that control the tones and notes
    The sound of the Hurdy-Gurdy is indeed beautiful and haunting, making it a fascinating instrument to learn and play. If you are interested in purchasing and learning this instrument, we can provide you with high-quality Hurdy-Gurdies and educational materials on how to play it. At Sala Muzik, we pride ourselves on offering the best traditional musical instruments.

    Please let us know if you would like more information or if you are interested in making a purchase.

    Thank you,
    The Sala Muzik Team


  • Judi Schultz

    I recently saw a young man playing middle eastern instrument on something I’d never seen before and would Like to know if you could help. The body looked a bit like an Oud with a very short neck. It sat on the lap and a series of oblong buttons that Controlled the tones / notes when pressed. I could not see
    Close enough to count the strings but appeared double stringed like a mandola. The oddest feature was a wheel on its side, attached to the end of the belly of the instrument and instead of picking or strumming the strings they twirled the wheel and it produced the sound but, like peddles on a piano you could soften or
    sustain the sound with the manipulation of the turning wheel. Do you know what this is called? I would like to get and
    Learn this one. Beautiful and haunting.


Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.